System[0] revisited #3: Kamp og konflikt

Come and see the violence inherent in the system!.

Der er forskellige mÃ¥der at skildre voldelig konflikt i en fiktion. Man kan se det som helten der kæmper sig imod strømmen tomme for tomme for at nÃ¥ sit mÃ¥l, man kan se det som helten der danser rundt om sit mÃ¥l for at komme i en position til at sætte det afgørende stød ind eller man kan skildre kampen som det ene guddommelige øjeblik hvor liv og død ballancerer pÃ¥ en knivsæg. Read More »

Mouse Guard – kan det bruges? (del 2 af 2)

Mouse Guard

I forrige artikel beskrev jeg spillet i grove træk og ridsede nogle af de bedre sider op. Nu fortsætter jeg med at beskrive de to ting jeg for alvor mener gør spillet værd at beskæftige sig med. Det drejer sig i højeste grad om den mÃ¥de spillet hÃ¥ndterer modsætningen mellem spillernes natur som mus og deres egenart som individer, men jeg lægger ud med bindingen mellem setting (og stemningen i spillet forlæg, tegneserien) der ogsÃ¥ en af Mouse Guards forcer. Read More »

Mouse Guard – kan det bruges? (del 1 af 2)

Mouse GuardMens jeg venter pÃ¥ min trykte udgave af Mouse Guard har jeg fÃ¥et muligheden for, at læse pdf-udgaven. Jeg hørte første gang om Mouse Guard gennem Per Fischer kort før jul. PÃ¥ det tidspunkt kendte jeg ikke tegneserien men var en ivrig læser af Burning Wheel. Luke Crane har ikke blot fanget en version af fantasy som jeg kunne lide men ogsÃ¥ skruet et spændende system sammen der ligger et godt sted med rødder i traditionelt rollespil og grenene langt ind i et godt fortælle-fokus. Burning Wheel er dog ogsÃ¥ en kompleks sag der til tider er lige lovlig Rolemaster’ish til min smag. Da jeg hørte Mouse Gurad beskrevet som et nyt fantasy-spil fra Crane’s side som var simplere end Burning Wheel var jeg solgt.

Read More »

Lysbilledaften – the roleplaying game

Inviter en flok venner, hiv det gamle lysbilledapperat frem, bland en bunke lysbilleder og skift til at holde et foredrag, en rejebeskrivelse eller hvad det nu ender med.

Read More »

System[0] revisited #2: Mod en non-lineær personudvikling

I forrige afsnit gennemgik jeg mine oprindelige tanker bag System[0] og tog nogle af dem op til overvejelse. Jeg sluttede af med at kritisere den rent kvalitative personbeskrivelse for ikke at fungere i kampagner. NÃ¥r man blot beskriver sin person og har muligheden for konstant at ændre i denne beskrivelse sÃ¥ er det svært at beskrive ændringer og det er svært at føle at personen udvikler sig. Det er lidt som med slik; hvis man mÃ¥ spise al den slik man kan proppe i sig holder det op med at smage godt. Eller ogsÃ¥ er det overhovedet ikke det samme. Read More »