En ide er opstået: Et lille rollespil inspireret af indie-rollespillet Mountain Witch og Joseph Conrads berømte roman Heart of Darkness.
I Mountain Witch spiller man en gruppe ronin på vej op ad Fuji-bjerget for at myrde bjergheksen. I Up the river spiller man en gruppe europæere i en flodbåd på vej op (eller ned) ad en flod i det mørke Afrika (eller Indien, eller Amazonas).
Grundideen er den samme som Mountain Witch: rejsen er fastlagt (hvem tør forlade båden og bevæge sig alene ind i den mørke jungle), hver spiller har sine hemmeligheder og motiver til at være med på holdet og dynamikken ligger både i forholdet spillerne imellem og i mellem spillerne og omgivelserne.
I modsætning til Bjergheksen er målet med rejsen ikke fastlagt ligesom fokus heller ikke (nødvendigvis) er på kamp. En væsentlig dynamik er konflikten mellem europæerne og de indfødte. Mellem jungle og civilisation i den klassiske imperialistiske betydning af ordet. Hvem er europæerne og hvad er deres grund til at være i den nye verden. Missionærer, lykkeriddere, soldater, opdagelsesrejsende, flygtninge, etc.
Spilmekanik
Jeg kan godt lide Bjergheksens tillids-system, men er ikke vild med resten. Jeg vil lægge større vægt på fortælle-ementet og mindre på spillederen. Ideelt skal der slet ikke være en spilleder.
Måske en kombi af eventkort (omverden, det mørke, negerene), faste gates historien skal passere igennem (måske baseret på klassisk fortællestruktur), en form for betting-system hvor spillerne konkurrerer om kontrollen med historien, samt et konflikt-system hvor trust er et væsentligt element.
Som konfliktløsning har jeg leget med tanken om at føre trust-ideen helt ud i ekstremen, så de andre spillere afgør konflikten ved at byde ind på hvem som fortæller udfaldet. Men den som er i konflikten må ikke selv byde ind. Note: Jeg ved ikke hvordan man så håndterer konflikter hvor flere er på samme side.
Inspiration
Mørkets Hjerte af Conrad, Afrikas Dronning med Bogart, Herzog’s Fitzcarraldo, Corto Maltese af Hugo Pratt.
12 Comments
YAY – endnu en spilblog.
Kamp har indtil nu fyldt meget i vores Mountain Witch-spil. Jeg tror ikke nødvendigvis det behøver at gøre det. Og i hvert fald har de fedeste konflikter være ikke-kampe: såsom spøgelserne, der forsøgte at tvinge jer til at vende om eller ham den fulde, der dukkede op fra din sps fortid.
Men – godt at høre, at designer-virusen har fået tag i dig!
Og tillykke med bloggen!
Up the River er ikke overraskende right up my alley
Spillederen er måske væk som person (godt), men ikke som funktion (kontrollen med historien).
Er det klar til Fastaval?
Velkommen til new os kids on the blog (rundstyk).
Klar til Fastaval? Det er ikke længere end det du har læst
En tanke…
Du har helt ret i, at spillederfunktionen skal besættes. Enten gennem system eller ved at spillerne får del i ansvaret. Jeg vil som skrevet gerne have en elelr anden form for tilfældighed in, så spillerne ikke kun overrasker hinanden men også bliver overrasket af ‘verden’ (en af spilledernes traditionelle roller).
Yay. En blog.
Hvornår spiller vi det i alle de små danske hjem?
I disse globaliseringstider må postkolonial spildesign den nye lakrids.
Selvom man vel kan diskutere den postkoloniale læsning af Conrad.
Jeg kan godt li’ din vedholdenhed på et temaet omkring den der roman. – det bliver interessant, forsat, at læse om dine tanker. Rock on!
Ang. vedholdenhed så skal jeg være den første til at indrømme, at jeg kun har læst Mørkets Hjerte en gang og med stor sikkerhed kan sige, at jeg aldrig helt kom under huden på den.
Det er mere tematikken jeg er vild med og så rejsen langs floden som narrativ bondage.
Eller har Lars Vilhelmsen fortalt mig næsten alt hvad jeg ved om Mørkets Hjerte.
Øv eller semi-øv.
Jeg har lige læst ‘City of Brass’ – et spil skrevet af Clinton R. Nixon, der også har skrevet fantasy rollespillet The Shadow of Yesterday.
‘City of Brass’ handler om meget af det jeg havde tænkt mig at proppe i ‘Up the river’. Som han skriver: “It reads like Heart of Darkness and plays like Survivor”
Jeg har bestilt det hjem og glæder mig til, at læse det.
Skønt at høre at du ikke fremhærder før du læst The Other Guy’s materiale. Men jeg vil gerne spille Heart of Darkness i formen af BvM – med cognac, sværd, etc.
‘City of Brass’ ser spændende ud, men er så vidt jeg kan forstå ikke helt det jeg vil med ‘Up the river’. CoF er mere brætspilsagtig og på sin vis meget fastlåst i handlingen.
Det fokuserer på hvordan Afrika ødelægger det civiliserede menneske (mentalt, hygiejnisk, moralsk, etc.). Et aspekt jeg meget gerne vil have med i UtR. Men jeg vil gerne brede fokuset ud og inddrage andre tematikker.
En ide jeg har fået er, at uddele tema’er til spillerne. Når de har fået en person (skabt en person) trækker de et tilfældigt tema/skæbne-kort som er det mål de skal arbejde hen imod i løbet af fortællingen.
Eksempler kunne være
Civilisationens undergang/Going native:
Din person skal i løbet af fortællingen miste sin status som civilseret menneske. Mål: Dit højeste europæiske karaktertræk (det som definerer din person) skal ende med at blive reduceret til 0.
Dannelsesrejse:
Lysbringeren: Du skal i løbet af fortællingen omskabe en indfødt eller en laverestående europæer i dit eget billede. Mål: Træn eller pres en indfødt eller en af dine medrejsende til, at kunne overtage din plads. De skal have det samme sig dig (indenfor 1) i dine 3 højeste karaktertræk.
- – -
Jeg kan også godt lide ideen om at karaktersætte henholdsvist ‘europiæske’ eller ‘civilserede’ karaktertræk (hygiejne, kristendom, moral, lærdom, etc.) og afrikanske (overlevelse, overtro, leg, etc.).
Hvad sker der når man når 0 i europæiske karaktertræk? Er det meningen at de afrikanske skal komme på banen? Eller skal der bare være et intet?
Jeg synes gangen skulle være euro, afo også intet -> på den måde søger systemet den uforløse i at der er intet som mål eller endda intet mål.
sådan lidt en tom dialektik i radikal forstand.
Jeg tænker man kan gøre det dialektisk som personligheds-trækkene i det gamle Pendragon.
Så man samler de afrikanske og europæiske træk i par:
Hygiejne vs. Overlevelse
Moral vs. Leg
Kristendom vs. Overtro
UDdannelse vs. Instinkt
Noget i den dur…
Og så have en overordnet Europa vs. Afrika score, og ryger man ned i Afrika på den er man gået native.
Ryger man så ud af spillet? Det vil jeg umiddlebart mene – man bliver en del af spilleder/afrika-funktionen.
Men jeg er ikke vild med, at værdisætte trækkene så Europa ligger over Afrika som så ligger over nul.
Set fra kolinimagernes side er det ultimative Afrika langt under nulpunktet.
(10) – - – (0) – - – (-10)
Europa – - – - – - – Afrika