Introduktion til Skov

Nu, da solen havde bagt et par timer, var skoven begyndt at ånde. Hvide dampskyer hævede sig op mellem trækronerne og kastede deres tynde arme flere trælængder mod himlen. Luftskibet blev nødt til at gå højere for, at kunne navigere.

I det fjerne kunne man stadig ane byen Gælt, som en halvgennemsigtig silhuet mod bjergen langt længere mod nord. I klart vejr kunne man se byen flere dagsrejser væk fra toppen af de højeste træer i skoven eller balloner.

Nu og da fløj flokke af fugle op fra trækronerne, skræmt af lejesoldaterne som fulgte nede i skovbunden. Med hyppige hornsignaler lod soldaterne forstå, at alt var sikkert på jorden.

Den dyrbare last af krystal-salte skulle helst nå frem til ødegården Tengerd inden nattefald.

Dette er en introduktion til min fantasy-setting Skov.

Tematik
Der er tre centrale tematikker i Skov: menneskets kamp mod naturen, bio-diversitet og dets indflydelse på sprog og kultur samt høj-teknologi som en fjern mytisk fortid.

I Skov er mennesket ikke herre over naturen. Mennesket kæmper for overlevelse i de små nicher den store vildtvoksende skov har efterladt. Kun i sjældne områder kan man være i fred for naturen, alle andre steder skal man konstant kæmpe for at holde den fra døren. Kultur er undtagelsen, natur er den tilstand alt forfalder til.

Miljøet i Skov er ekstremt frodigt. Hver ny generation er forskellig fra den foregående. Ekstreme variationer er almindeligt forekommende. Der eksisterer ikke racer og arter som vi kender det fra jorden. Naturen arbejder ikke hen mod statiske økosystemer men er istedet i en konstant tilstand af foranderlighed. Denne mangel på naturlige statiske fænomener har haft stor indflydelse på sproget og kulturen.

Rundt omkring findes sporene fra en fjerne fortid. En tid hvor mennesket var herrer over naturen. En tid hvor man kunne betvinge og bebygge Skov. Forskellige legender fortæller om denne tid som enten en paradisisk urtilstand som man kan vende tilbage til, eller som en tid hvor mennesket begik hybris mod Skov og blev straffet for sit overmod.

Sporene fra fortiden er runier af alle størrelser, fra små hyttelignende komplekser til gigantiske tårne der nu tjener som fundament for de største ødegårde og selv byen Gælt. Rester af oldtidens metaller og byggematerialer er som holdbare at de vanskeligt lader sig forarbejde, men finder man dem kan de finde anvendelse som rustning, våben eller som byggematerialer. Mere sjældne er velbevarede våben og genstande fra fortiden.

Sprog
Manglen på statiske naturlige fænomener har haft stor indflydelse på sproget. I stedet for arts-betegnelser, benævnes alt udfra hvad det anvendes til, hvordan det ser ud og hvordan det opfører sig. Alt kan altså beskrives udfra både form, funktion og kontekst.

Hvis man tager dyr som eksempel:

Funktion: ridedyr, trækdyr, ganger, rovdyr, køddyr, mælkedyr, ulddyr, vagtdyr, krigsdyr.

Form: pelsdyr, huddyr, firben, skældyr.

Kontekst: trædyr, nattedyr, floddyr.

Tingene kan så kombineres så man snakker om et pelset floddyr der er et godt trækdyr.

For plante-genstande ser listen således ud:

Form: urt, krydderi, bark, siv, græs, rødder, ved, blade, bær, nødder, træ, busk, snytleplanter, svampe, mos

Funktion: dulme, kvikke,

Kontekst: flod, bund, top, bjerg, mark, undervands

I sammensat form kunne man sige pluveriseret dulmebark fra en lille undervandsbusk.

Selvfølgelig bruger man også almindelige beskrivende tillægsord til at indsnævre en benævnelse. Så man kan sende en urtejæger i skoven for at finde bærene fra et mandshøjt sumptræ med tynde rødder og blodrøde blomster.

Kultur
Sprog er kultur og omvendt. Manglen på statiske holdepunkter og tiltro til arvelighed har selvfølgelig sat sit spor på kulturlivet i Skov.

For det første beskrives og benævnes folk i høj grad ud fra deres funktion i samfundet. Det er her deres status og position satmmer, og kun i megte ringe grad ud fra deres familiære forbindelser.

Ideen om nedarvet overlegenhed er gansk fremmed. Dette betyder dog ikke, at folk ikke er knyttet til deres afkom, men man arver for eksempel ikke automatisk fra sine forfædre.

Arv går derimod normalt til den person der overtager ens funktion. Fra mester til lærling. Fra gårdmester til næstkomanderende.

I sin yderste konsekvens betyder dette at den uoranderlige magt ikke ligger hos individer, men i de huse og sammenslutninger der er større end den enkelte person.

Inspiration
Verden er inspireret af flere ting. I litteraturen henter jeg specielt inspiration fra Fritz Leibertz’ Lanhkmar-bøger og Dune-bøgerne.

Af tegneserier har jeg lånt kraftigt fra de to beslægtede serier Dværgenes Konge og Tidsfuglens Æg. Herfra har jeg hentet ting som variationen i menneskenes fysiologi, det halvrådne, sumpede og varme miljø, de små pelsdyr, ødegårdene og byen Gælt. Fra Hayao Miyazakis Nausicäa -Vindenes Dal som jeg først lærte at kende eftre jeg havde lagt grundstenen til Skov er der tematisk ligheder. Naturen som en altædende fjende man ikke har kuet og resterne af oldgammel teknologi brugt i en fantasy-setting. Jeg inddrog ballonerne inspireret af flyvemaskinerne herfra, men ville hellere have balloner som Mike Mignola tegner dem i sin (vidunderlige) Lanhkmar-miniserie.

Læs en introduktion til tankerne bag Skov eller  et leksikon over ord fra Skov.

One Trackback

  1. [...] Anders’ fantasyverden Skov – utrolig interessant idé. Læs indlæget. [...]

Post a Comment

Your email is never shared. Required fields are marked *

*
*