Leksikon til Skov

I leksikal form gennemgår dette dokument den verden Skov udgør. Læs om alt fra geografi over indbyggere til naturens vidundere.

Askebjergene
Højt mod nord, en måneds rejse fra flodens udspring, rejser de golde Askebjerge sig mod himlen. Området syd for deres rødder er gold og planteløst. Flere ødegårde har slået sig ned her, for at slippe for den evindelige kamp mod planterne. Enkelte har desuden fundet lidt malm som kan udvindes med stort besvær. Bjergene er ellers helt tømte for rigdomme. De siges at oldtidens folk tog alt hvad der var at tage. Utallige tomme minegange ligger tilbage som bevis. Askejergene er hjem for alskens røverpak og utøj. På den anden side ligger tundraen med sine uendelige strækninger af is og frossen støv.

Avlsfolk/Avlere
Håndværkere som har specialiseret sig i at fremavle bestemte egenskaber hos dyr. Da dyrene ændrer sig hurtigt skal der ofte mange forsøg til før et dyr bliver som man vil have det. Veltrænede eller specialiserede dyr er derfor meget dyre. Avlere sælger ofte mindre vellykkede dyr billigt på dyrskuer. Mange avlere har tætte forbindelser til slagterne.

Balloner
I luften over Gælt er der fyldt med balloner. Disse storeluftskibe fragter mænd, dyr og gods mellem Gælt og de store ødegårde. Ballonerne er enten drevet af varm luft fra oliefyrede ildsteder i midten, eller af gasserne fra fermenterede frugter fra bestemte træer. Luftskibbere fra et af de tre konkurerende navigationshuse er i høj kurs på grund af deres kendskab til luftfart og vindenes væsen.

Bulmebær
En vigtig del af Skyggevandrernes ritualer. Farver munden sort i flere uger eller mere efter indtagelsen. Hyppigt brug fører til krav om øget indtagelse. Mildt euforiserende.

Byloven
Lovsamlig vedtaget af byrådet gennem de sidste flere hundrede år. Gælder officielt for Gælt og alle dens tilknyttede ødegårde. I virkeligheden har loven dog ikke den store betydning så snart man kommer mere end en dagsrejse væk fra byen. Loven håndhæves af vægterne.

Byen
Gælt kaldes ofte blot Byen. Der er ingen andre byer end Gælt i Skov.

Byrådet
Byrådet er Gælts øverste autoritet.

Dokkene
Området mellem Gælt og floden. Et virvar af plankebroer, små faste øer, rådne træstammer og skibsvrag. For at holde planterne væk hældes store mængder ildelugtende gift i floden. Resultatet er at vandet i området er en stillestående grød af råddent plantevæv. Slæber-lauget kontrollerer al lastning og losning. Dokkene siges at være et af de farligste steder at befinde sig efter mørkets frembrud.

Drømmevævere
En Klan af sangere, musikere og fortællere der, ved kender kunsten at tilberede drikker og røgelser, der sammen med sangen, musikken eller fortællingen henfører folk til drømmeverdenen. De bedste siges at kunne vise hændelser som er sket eller vil ske. Nogle påstås sågar at kunne fremmane de døde. Drømmevæverne har en eller anden form for broderskab, men intet officielt hus. De går klædt i farvestrålende løse dragter, og kan desuden kendes på deres instrumenter og tasker med krydderier og urter. Taler ofte mange sprog.

Enegænger
En person som udøver sit erhverv uden at være officiel medlem af et hus, laug eller klan. Enegængere kan dog sagtens hemmeligt være medlemmer af broderskaber eller selskaber.

Formgivere
Et broderskab af håndværkere som har tilegnet sig viden som sætter dem i stand til at formgive levende materiale. Formgiverne bruger en blanding af traditionel håndværkerviden, sære vædsker, mystiske besværgelser, ild og spejle, til at få planterne til at vokse præcist som de vil have det. Formgiverne kan bygge alt fra huse midt i stammen på et træ, over hærdede svampe-hatte som kan anvendes som skibsskrog til våben og tøj lavet af levende væv. Den enkelte formgiver har typisk specialiseret sig inden for et bestemt håndværk. Formgivere kan kendes på deres tøj som oftest er lavet af dem selv. Desuden har deres hud ofte et lidt grønligt skær. De taler deres eget sære fløjtende sprog.

Generationer
Begrebet generationer bruges som kvalitetsbegreb indenfor avl og plantedyrkning. Jo tættere et dyr eller en plante er på sin kilde jo tættere er deres fælles egenskaber. Man kan således tale om et ridedyr som kun er 2 generationer fra den ganger der vandt årets Gælt-Tengal løb.

Typisk giver generations-begrebet ingen mening ud over tredie led, da individet da har fjernet sig for meget fra ophavet. Men selv første og anden generation kan variere så meget fra ophavet at det slet ikke giver mening at sammenligne. Generations-begrebet er derfor ingen garanti.

Avlsfolkene og formgiverne opsøger dyr og planter med gode egenskaber og avler dem, for, at få afkom som kan sælges. Et buskmed gode bulmebær kan give frø til en hel mark af bulmebær, men allerede fra anden generation begynder flere af planterne at miste deres effekt.

Der handles hyppigt med frø og stiklinger fra planter med gode egenskaber.

Glasgræs
Flere steder i vildnisset finder man sletter bevokset med Glasgræs. Glasgræs er så aggresiv en plante at intet andet kan gro hvor de gør. Dette betyder at sådanne sletter er helt fri for andet ukrudt, slyngplanter eller træer. Dette udnytter nogle ødegårde til at dyrke planter som kræver megen lyd og ingen ukrudt. Det eneste problem er at man skal skaffe sig af med glasgræsset der hvor man vil anlægge sin mark, og det er ikke nemt. Glasgræs er knivskarpt på siderne og lige så sejt som sener at trække op ad jorden. Skæres man tager det uger før såret er helet fuldstændigt.

Folk som bor nær glasgræs gÃ¥r altid med panser pÃ¥ benene for ikke at blive skÃ¥ret ligesom de ogsÃ¥ har kraftige handsker pÃ¥ nÃ¥r de skal luge ud. ØdegÃ¥rde som dyrker jorden omgivet af glasgræs er ofte befolket af alvorlige, hÃ¥rdtarbejdende barske mennesker, som ikke ser megen glæde i livet. Som ordsproget siger “Der er intet hjerte sÃ¥ hÃ¥rdt som det der banker omgivet af glasgræs“.

Guddyrkelse
Der er mange religioner i Skov. Fra smågudedyrkelse over forfædrekulten til troen på Den Ene Gud (udbredt bland bondefolk som dyrker Glasgræsmarkerne). I Gælt er der en hel bydel som er befolket med præster, vækkelsesprædikanter og munkeordner.

Der har gennem historien flere gange været forsøg på, at ensrette folkets tro, og indføre officielle religioner i Gælt og Bystaten, men ingen forsøg har været sejlivede.

Gælt
Den største by på jorden. Bygget ovenpå den største af oldtidens ruiner rejser byen sig op over den omkringliggende jungle. Gælt er hovedtaden i den såkaldte Bystat, bestående af Gælt selv om de omkringliggende ødegårde.

Huse
I en verden hvor fader og søn kan være så forskellige som nat og dag betyder huset mere end slægten. Et hus er en juridisk sammenslutning med et overhovedet eller et styringsorgan. Kaldes også laug, broderskaber, og så videre.

Krydderier
Fælles betegnelse for planter eller plantestoffer som forhandles i pulverform. Ofte knuste kerner, bark eller rødder. Nogle krydderier har egenskaber ud over deres smag. Det ekstremt dyre modgift har for eksempel den egenskab at det neutraliserer mange af de mest almindelige gifte. Modgift er meget sjældent og særdeles dyrt.

Krydderi-specialister tester deres varer på dyr, frivillige og trælle. Kan man ikke ernære sig på anden måde, er der altid brug for test-personer.

Lejesoldater
Lejesoldat er en af de få titler man kan smykke sig med uden at have stået i lære eller modtaget anden skoling. Blot det, at have overlevet krig eller kamp regnes for uddannelse. Ar og æresbevisninger kan være tegn på stor erfaring, men begge dele kan forfalskes. Lejesoldaterne findes i hobetal, da de mange karavaner gennem vildnisset kræver beskyttelse. Få lejesoldater har deltaget i egentlig krig, de fleste har blot arbejdet som vagter eller deltager i jagter. Der findes flere huse og klaner men langt de fleste lejesoldater er enegængere.

Magistratet
Gælts regerende bureaukrati kaldes Magistratet. De foretager den daglige ledelse. Medlemmer af Magistratet kaldes magistre. Om byrådet eller Magistratet har den egentlige magt er et ofte omdiskuteret emne.

Mennesker
Mennesker variere ligesom dyr og planter meget i udseende. Højder mellem 4 og 10 fod er normale. Håret kan være alt fra kridthvidt til sort som natten, med mere sjældne afstikkere i nuancer af grønt og rødt. Huden svinger i farve fra næsten gennemsigt mælkehvis til helt blåsort.

Nogle har lange tynde lemmer mens andre har stærke korte ben og arme. Typisk arveer en søn noget af sin fars udseende, men frugter der falder langt fra stammen er slet ikke sjældne.

Det ideele udseende svinger fra sted til sted. Blandt bedste-borgerskabet i Gælt er høje og tynde kvinder populære mens de fine og rige mænd ofte er ekstremt fede. Fedme er en luksus få kan tillade sig.

Metal
Det siges at oldtidens folk tog al metal med, da de forsvandt. De mange tomme miner i Askebjergene fortæller om en tid hvor metal fandtes i store mængder, men nu er selv de billigste metaller (kobber og jern) svære at fÃ¥ fat i. Pyntemetaller som guld og sølv er dyre men godt stÃ¥l er mere efterspurgt. Som erstatning for metal bruger man flere typer planter – fra hÃ¥rdt Kernetræ til skaller fra bælgfrugter samt visse dele af dyr (knogler, horn og skjolde).

Oldtidens Folk
Engang boede der et andet folk i Skov. De var høje og slanke og så alle ens ud. Man finde sporene fra dem overalt. Gamle bygningsværker modstandsdygtige overfor planternes vold, nu ofte brugt som fundamenter til hele ødegårde. Mystiske inskriptioner hvis mening vi kun kan gisne om. Amuletter med sære krafter. Våben af uovertruffen kvalitet og andre lignende ting. Hvad der blev af dette folk vides ikke med sikkerhed - historierne er utallige. Det siges, at de ældste og bedste Skyggevandrere og Drømmevævere ved det, men hvis de gør fortæller de ikke om det.

Ridedyr
Dyr som bruges til at ride på. Langsomme og solide ridedyr kaldes travere, mens hurtige mere spinkle dyr kaldes gangere.

Rygeurt
Urter som ryges enten i pibe eller som røgelse, ofte med euforisk øjemed. Mest normal er rygeurter som hensætter rygeren i en tilstand af sløsighed og veltilfredshed.

Salte
Mineraler udvundet af jorden, indtørret vand eller specielle planter. Salte er ofte krystalliske af form, men kan have alle mulige farver. Mange salte har sære egenskaber og kan være ekstremt dyre. Mest efterspurgt er Rødsalt, eller Blodsalt som udvindes af træer med en sjælden blodrød saft. Blodsalt forlænger brugernes liv hvis man bruger det regelmæssigt. Blodsalt snuses ind gennem lange tynde rør.

Skoven
Skoven dækker fra Det Gule Hav i syd til Aksebjergene i nord. Det er en evigt foranderlig verden hvor nye træer og gevækster vokser op hver dag. En stor del af folk dagligdag går med, at holde planterne på afstand så man kan leve i fred. Gør man intet vil der efter et par dage vokse småplanter i hjørnerne af bygninger og i tagrender og kloakker. Lader man dem vokse vil træerne hurtigt følge efter, og på måneder kan alt være væk.

Forsøg med skovrydning har vist at Skoven kan vokse et pileskud på en uge hvis man ikke holder den nede. Det meste effektive middel mod tilvoksning er plantegifte der hældes ud på jorden, men man kan også med tilstrækkeligt bemanding holde planterne væk med håndkraft. Plantegifte får træerne til at rådne op og efterlader slimede og ildelugtende rester.

Nogle, specielt Formgiverne, prædiker det formålsløse i at bekæmpe skoven. De lever fredeligt med den evigt voksende natur. Ødegårde af denne type finder man i kornen af skovens største træer der kan blive op mod hundrede favne høje. Andre bygger deres boliger på ruinerne af oldtidens bebyggelser, på sodjorde eller i marker af Glasgræs for at undgå tilvoksning. Den evige vækst kan drive mennesker til vanvid.

Skoven gennemskæres visse steder af floder der dog også skal holdes fri for vandplanter for ikke at vokse til, ligesom der flere steder er anlagt farbare veje. De fleste af disse løber mellem Gælt og de største Ødegårde. Vejene bugter sig under kæmpetræers rødder og læber visse steder på stilladser og broer. Det er et enormt arbejde at holde disse veje i stand.

Da der ikke findes flere skove, men kun en, skelner man ikke mellem ordet Skov og betegnelsen skov. Man bruger ikke skove i flertal.

Skovhjerne
I folkmunde siger man, at sindsyge har skovhjerne. De har opgivet den evige kamp mod naturen og har ladet deres sind vokse til.

Skyggevandrere
Dyster flok natmennesker som alle besidder evnen til at vandre i skyggeverdenen. Her kan de se fortiden, tilbagelægge store afstande over kort tid, og tale med de døde og ånderne. Skyggevandrere kaster gode forbandelser. De kan kendes på deres sorte munde. Farvet således af de bulmebær de ustandseligt tygger på. Er ofte blege og magre.

Slaver
Slaver er ufri personer, de kan intet eje og tjener ingen penge. De står ikke selv til regnskab for deres handlinger, men deres herre kan dømmes til at straffe dem hvis de overtræder byloven. Slaveskab eller trældom kan indgås frivilligt for at afbetale en gæld typisk. Et sådant arrangement vil typisk være tidsbestemt. Der findes dog også folk som er slaver for evigt. Man kan ikke fødes til trældom. Får en slave barn er ejeren forpligtiget til at forsørge denne til den når skels år og alder. Det hænder at børnene også bliver slaver, for at hjælpe med at betale forældrenes gæld af. Men de er ikke forpligtet til det.

Sodjorde
Overalt i vildnisset finder man afsvedne pletter af forskellig størrelse. Fra små pletter kun hundrede favne brede til områder så store at det tager dage at krydse dem. Her er næsten ingen plantevækst da alt er dækket af et tyndt lag fedtet sod. Hvad der skabte disse livsløse områder vides ikke. Historierne fortæller at de er resultatet af et grusomt opgør mellem oldtidens folk, men mere vides ikke. Sodjordene er forbandede. Alt liv der vover sig ind her vil enten forgå eller forandres til det værre. Derfor undgår man normalt sodjordene. Det hænder dog at folk er dumdristige nok til at udfordre skæbnen og bygge en ødegårdpå sådan et sted. Mange af disse gårde går simpelthen til. Et år besøger karavanerne gården, og alle er ved godt helbred. Året efter er gården forladt. Andre gårde på sodjorde ender som røverreder, fyldt med lejesoldater og fredsløseder ernærer sig ved overfald på karavaner eller andre ødegårde. De eneste som tilsyneladende ingen problemer har med at leve på sodjorde er Skyggevandrerne.

Sydens riger
Langt mod syd på den anden side af Det Gule Hav findes de sagnomspundne sydlige riger. Her siges det at der ingen planter er og at vand er så værdifuldt som guld er nordpå. Store slavedrevne galejer kommer til Gælt hvert forår for at handle. Fra syd kommer slaver, metaller, våben og sære krydderier. Vi betaler med mad, træ, pelse og urter. Det siges at man også kan komme til Sydens Riger ved at rejse øst langs kysten, men det vides ikke med sikkerhed. Vejen er lang og farlig og kun få påstår de har rejst den.

Urter
Fælles betegnelse for planter som forhandles og indtages i tørret tilstand. Ofte stængler eller blade.

Vægterne
Gælts faste hær af vagtfolk. Håndhæver byloven og bemander murene. Vægterne er godt udstyret og bærer alle byens våbenskjold.

Ødegårde
Små befæstede gårde/borge rundt om i vildnisset. Den eneste form for bydannelse ud over Gælt. De fleste ødegårde lever stort set selvforsynende. Det de ikke selv kan skaffe køber de af omrejsende kræmmere som tager sjældne råvarer som betaling. De større ødegårde har for det meste en bestemt vare de udvinder af området. En træsort, en urt, en plante, et salt eller noget andet. Dette fragtes med karavane til Gælt en eller flere gange om året. Jo længere væk fra byen gården ligger jo sjældnere kommer de i kontakt med karavaner fra Gælt, til gengæld handler de så indbyrdes, eller med de ødegårde som har specialiseret sig i at virke som mellemstationer, de såkaldte handelsgårde.

De fleste ødegårde har et overhoved, som enten er valgt blandt indbyggerne, den ældste blandt dem eller i nogle tilfælde ejeren af hele gården. Ødegårdene er befæstede for at undgå det utøj som findes overalt i vildnisset.
For at modstå planternes vold bygges ødegårde enten på de planteafvisende Oldruiner, på klippetoppe, langs kanten af, eller sågar i midten af sodjorde eller tæt ved Askebjergene. Kun få ødegårde ligger midt i vildnisset. De som gør bruger mange krafter på at holde planterne væk. Det siges at der findes gårde som er bygget i toppen af de mægtige træer der findes i de vestlige områder. Sådanne ødegårde har ofte en eller flere Formgivere blandt deres indbyggere.

Læs mere om tankerne bag Skov eller en introduktion til Skov.

Post a Comment

Your email is never shared. Required fields are marked *

*
*