Denne artikel er en præsentation af en ide Max Møller og jeg havde til et fastaval-scenarie for 3 år siden. Da vi ikke har fået og nok heller aldrig får rykket på det, tænkte jeg, at jeg ville smide det ud i det offentlige domæne. Så kan det være vi kan sparke bolden rundt mellem os, og måske gøre det til noget som kunne blive et lille spil.

Grundide
Ideen opstod efyter at jeg havde spillet Lars Vilhelmsens “Om et mord”. Jeg synets ideen med en forbrydelse man ved er begået og en fælles fortælling hen mod slutningen var god. Men jeg savnede noget struktur og dynamik.

Min første indskydelse var at lave det til et retssalsdrama. Lade spillerne spille deltagerne i retssagen (anklagede, anklager, forsvarer og vidner), og så lade historien udspille sig mellem vidneudsagn, beviser og procedurer.

Formen er velkendt fra TV og film, og den har sin egen indbyggede dynamik. Men måske ville det også være lidt statisk og teatralsk med retssagsrammen. Og værst af alt er der for mange regler og for mange problemer med retssikkerhed.

I en kælder sort som kul
Senere modifocerede Max og jeg ideen, inspireret af The Usual Suspects, så historien istedet udspillede sig under en afhøring. Spillerne skulle nu spille henholdsvist de 3 mistænkte (i fiktionen sidder de i hver deres celle og ved ikke hvad de andre siger) og de 2 politifolk (der selvfølgelig veksler mellem at være bad cop og cood cop). Historien skal foregå i en verden hvor grænserne mellem politi og forbrydere er udtværet. En Elroy’sk amerikansk by, en sydamerikansk bananrepublik, Sovjet i 70′erne eller imperiets sidste dage i Indien.  Alle sammen steder hvor sandheden betyder mindre end den historie de 5 bliver enige om at fortælle når de kommer ud af fængslets kældre.

Hver spiller (inklusiv politiet) skulle være udstyret med en række informationer som former deres historie og den sandhed de gerne vil have frem:

En sandhed der skal skjules: Dette er en sandhed som de absolut vil holde skjult. De vil hellere indrømme noget forkert og straffes for det end at sandheden kommer frem. Det kunne for eksempel være at den russiske mafia har billeder af den ene politimand sammen med en ung trækkerdreng.

En sandhed om en anden: Personen ved noget om en af de ande der kan bruges som vægtstang til at tippe historien i deres retning. Det kunne for eksempel være samme historie som den ovenfor.

Fakta: En række ting som personen kan besvise fandt sted. Det her er helt faktuelle små-ting i stil med “Jeg var på hovedbanegården klokken 12.13, for der stemplede jeg mit togkort – se selv i min lomme“. Fakta der stadig har indbygget mulighed for at der kan fortælles udenom. Kortet kunne jo være stemplet af en anden. Fakta kan både handle om personen selv eller om en af de andre spillere – “Test Benjamins fingre så finder I krudtslam“ .

Fortællingen skulle udspille sig i en række forhør hvor politiet på skift besøger de tre anholdte i deres celler. Her kan de konfrontere dem med rigtige eller opdiktede historier om de andre anholdte og langsomt stykke en historie sammen der kan “holde i retten“.

Problemerne
Modelen har potentiale men er heller ikke uden problemer.

Fortællingens fortløb og slutning er et stort problem. Hvad arbejder man hen imod? Hvornår er sagen og hvem bestemmer om den holder?

Forholdet mellem spillerne er også problematisk. Hvordan sikrer man sig, at det hele ikke ender i gensidige beskyldninger og runde kniv-saks-papir?

System
Det er her et system kunne komme ind i billedet. Et sæt regler og tokens der sørger for balance mellem spillerne og en fast struktur.

Systemet skal kunne:

• Sikre at alle deltager på lige fod
• Forhindre at spillerne for let rotter sig sammen med en enkelt
• Holde styr på fakta og påstande
• Udjævne magtforholdet mellem politifolk og anholdte
• Lægge en fast struktur
• Afgøre hvornår målet er nået
• Styre omverden/omgivelserne
• Belønne aktiv deltagelse i at forme historien
• Presse spillerne til at inkriminere sig selv og hinanden

Jeg forestiller mig umidelbart noget med fakta-kort som man spiller mod at betale nogle tokens. Man får tokens igen ved at andre fortæller fakta om en selv. På den måde får man tokens ved at blive fortalt ind i historien, mens at det koster tokens at inkriminere andre.

Tilfældigt trukne fakta-kort (En togbillet med stempel-tidspunkt, Et video-overvågningskamera der viser en mand løbe forbi, etc.) gør også man ikke bare kan fortælle frit.

Der er en række åbne spørgsmål:

Skal der være denne opdeling mellem politifolk og anholdte? Hvordan inddrager man ellers afhørerne? Tager de rollen på skift? Måske spiller man kun anholdte og skiftes til at spille politiet.

Jeg vil ikke ende i samme bås som ellers glimrende intrigescenarier som Låste Døre. Målet skal ikke primært være at frame de andre men den historie man finder frem til.