Den fyrretyvende våbenmester er netop død, og den sorte røg stiger til vejrs fra Citadellet i Kejserpaladset. Portene åbner sig mod de 4 verdenshjørner og snesevis af budbringere ridder ud i hver deres retning.

Traditionen tro skal der vælges en ny våbenmester blandt rigets største helte.

Den nye våbenmester
Kejserens Våbenmester er den højeste post en kriger kan få. Ceremoni-figur, livvagt og hærleder. Der er kun én våbenmester og bliver man fundet for let til posten har man ikke mere at leve for.

Den gamle våbenmester er død og der skal findes en ny. Traditionen foreskriver at de største helte samles sammen med Kejserens krønnikeskriver i det øverste kammer i Citadellet. Her mures de inde med mad og drikke og tilstrækkeligt med drømmeurt.

På skift fortæller heltene om deres bedrifter hjulpet af de andre i en fælles trance. Krønnikeskriveren noterer alt ned og stiller opklarende spørgsmål. Efterhånden som der ikke er flere bedrifter at berette om bliver heltene tavse.

Til sidst bestemmer de i fællesskab hvem af dem der er den største helt. Han bliver den nye våbenmester mens de andre helte kaster sig ud fra citadellets top.

Grundide
Kejserens Våbenmester handler om helte-sagn. Det handler om i fællesskab at fortælle heltenes historier og til sidst finde en vinder. Den største helt.

Hver spiller laver en person, baseret på arketypiske helte. Når heltens skal fortælle sin historie deltager de andre spillere i fortællingen som medfortællere. De får ansvaret for hver deres del af fortællingen på en måde så alle deltager i hver fortælling.

Undervejs sættes point på spil ved at medfortællerne introducerer forhindringer. Disse point vindes af helten ved, at han overkommer besværlighederne eller af de hjælpende medfortællere hvis deres biroller afværger problemerne.

Mekanik?
Jeg forestiller mig en struktur der ligger et sted mellem Universalis, Baron von Münchhausen og fortælleskelettet. Umiddelbart lyder det også som om ideen er beslægtet med Heros Banner.

Noget med at medfortællerne befolker og iscenesætter fortællingen mens fortælleren er hovedpersonen.

På den måde bliver en session en række solo-scenarier med flere spilledere.

Krønnikeskriveren er muligvis en ekstern spilleder der holder styr på det hele.