Mouse Guard – kan det bruges? (del 1 af 2)

Mouse GuardMens jeg venter pÃ¥ min trykte udgave af Mouse Guard har jeg fÃ¥et muligheden for, at læse pdf-udgaven. Jeg hørte første gang om Mouse Guard gennem Per Fischer kort før jul. PÃ¥ det tidspunkt kendte jeg ikke tegneserien men var en ivrig læser af Burning Wheel. Luke Crane har ikke blot fanget en version af fantasy som jeg kunne lide men ogsÃ¥ skruet et spændende system sammen der ligger et godt sted med rødder i traditionelt rollespil og grenene langt ind i et godt fortælle-fokus. Burning Wheel er dog ogsÃ¥ en kompleks sag der til tider er lige lovlig Rolemaster’ish til min smag. Da jeg hørte Mouse Gurad beskrevet som et nyt fantasy-spil fra Crane’s side som var simplere end Burning Wheel var jeg solgt.

Lidt research ledte mig til at konkludere, at spillet bestemt havde potentiale. En vigtigt ting for mig var, at bogen sÃ¥ flot ud og at tegneserien ikke blot var smuk men ogsÃ¥ fik gode anmeldelser rundt omkring. Jeg er meget grafisk skruet sammen i hovedet. DÃ¥rlige illustrationer kan ødelægge hele oplevelsen for mig. For eksempel har jeg aldrig fundet charmen i The Shadow of Yesterday – primært fordi spillet er sÃ¥ enormt grimt.

Jeg købte straks tegneserien i tradepaperback og den var bestemt pengene værd. En rolig bladning af Vinden i Piletræerne, Kaninbjerget og Game of Thrones. Hvad mere kan man ønske sig. Jeg vil ikke gå nærmere ind i settingen her, blot kort fortælle at man spiller mus, der sammen med væsler er de eneste civiliserede dyr i en skov der teknologisk set befinder et sted omkring middelalderen. Der er ikke frit valg på alle hylder når det kommer til roller. Man spiller medlemmer af Musegarden, der har ansvaret for sikkerheden omkring musenes forskellige bosættelser. Man er indiskutabelt good guys med en på forhånd fastlagt mission, som der ikke lægges op til at man sætter spørgsmål ved.

Lad det være sagt med det samme, at jeg ikke tror jeg kommer til at spille Mouse Guard som det er skrevet. Jeg er mere interesseret i, om systemet og tankerne bag det kan bruges til en anden fantasy-kampagne jeg har i tankerne – en slags Ars Magica møder Call of Cthulhu møder Dogs in the Vinyard. Jeg vil løbende kommentere hvordan jeg tror Mouse Guard kan bruges som udgangspunkt for denne kampagne.

Der er et tydeligt slægtsskab til Burning Wheel. Specielt i person-beskrivelsen og den måde konflikter håndteres, det hele er blot lidt simplere. Og det lader til at fungerer godt alt sammen. Med enkelte undtagelser rammer det min personlige smag indenfor enkelthed.

Der er tre ting jeg specielt godt kan lide ved systemet.Jeg er glad for den måde der overalt er bygget bindinger mellem system og historien ind i systemet, jeg synes om den stemningfulde brug af naturen, vejret og årstiderne, og så er jeg helt enormt imponeret over den måde systemet håndterer spillernes naturlige instinkt som mus kontra deres unikke personligheder via egenskaben nature.

Bindingerne mellem system og historie kender man delvist fra Burning Wheel. Når bestemte udfald af konflikter forekommer udløser de ændringer i plottet ligesom anvendelser af specielle evner også kan påvirke historien. Men der bygges også videre indføres flere bindinger. 

En af de mere spændende er, at de enkelte spil-afsnit deles ind i to faser; en spilleder-styret fase og en spiller-styret. I spilleder-fasen er der tale om rollespil som vi kender det; det er her musenes pÃ¥lagte mission fuldføres (investigation, kampe, konflikter, etc.). NÃ¥r den centrale konflikt i den pÃ¥gældende afsnit er løst, overtager spillerne kontrollen. Nu er det dem der styrer historien. Ikke forstÃ¥et sÃ¥dan, at de har kontrollen med omverden, men snarere at de har initiativet. Groft sagt er det dem der handler og spørger spillederen “Hvad gør du nu?”. Fasen bruges til, at de enkelte spillere fÃ¥r deres personlige plots udspillet og roller sat i spil.

Jeg har lidt svært ved at vurdere hvordan det vil virke – men det er en fed idé. Som det ofte er tilfældet med indie-games kunne man godt mistænke det for at være løsningen pÃ¥ et problem som man primært støder pÃ¥ hos rollespillere der ikke selv er vant til at have historie-fokus og aktivt løfte deres del af ansvaret for at skabe den fælles fortælling. PÃ¥ den anden side skader det ikke at fÃ¥ klare linier og et system der ansporer til deltagelse. Jeg ser frem til at prøve det.

I næste del fokuserer jeg på de to sidste ting jeg holder af ved Mouse Guard.

 

One Comment

  1. Olle Jonsson
    Posted Monday, 5/01 2009 at 10:11 | Permalink

    Tak for dine overvejelser, og det er dejligt at høre at du stadigvæk er en armchair GM. Og at du køber bøgerne. Og læser dem.

One Trackback

  1. [...] Guard (Uffes rapport, Anders’ anmeldelse del 1 og del [...]

Post a Comment

Your email is never shared. Required fields are marked *

*
*