Scenarier og spil

Her er diverse scenarier og spil samlet på en side.

Lømler
Lømler skrev jeg sammen med Lars Vensild, Frederik Berg-Olsen og Max Møller til Fastaval 2003. Vi overtog foromtalen fra Morten Greis Pedersen der trak sig 2 måneder før Fastavallen.

Det er sidste time før sommerferien, og 4.b sidder fordelt ved tomandsborde, mens Lærer Madsen giver lektier for til sommerferien. Luften er tung, uret tikker ulideligt langsomt af sted, og et sted udenfor lokker stranden. Klaus L er fordybet i sit eget projekt. I starten af året har han sat sig for at bore et hul i kanten af bordet, der er dybt nok til, at han kan skjule sin blyant. Han mangler endnu 3 mm. Kims opmærksomhed skifter mellem Klaus Ls projekt og Louises røde fletninger, mens han sikrer sig, at de andre ikke ser, hvor han kigger hen. Simons tanker svæver allerede sammen med hvide sommerfugle hen over kornet på markerne. Klaus Ny følger Madsens undervisning, mens solen danser i hans brillers reflekser.

Den bliver først spændende, da døren går op, og Madsen præsenterer klassen for en ny dreng, Markus, der skal gå sammen med dem efter sommerferien.

Lømler er et et scenarie for folk, der har lyst til at klatre i træer, bygge huler og gÃ¥ pÃ¥ jordbærrov i 80′ernes danske sommerland.

Scenariet vandt en Otto for bedste effekter.

Download Lømlers forskellige dele.

Lige ud ad Landevejen
Lige ud ad Landevejen er en humoristisk fantasy-parodi der tager meta-genren helt ud i ekstremen.

Han stod sammen med de 5 andre midt på torvet. Plakaten hang sømmet fast til en pæl lige ved den tomme gabestok. Han stavede sig langsomt igennem den.

Læderrustningen kradsede i skridtet. Et kort øjeblik spekulerede han på, hvem der havde brugt den før ham. Han var ikke blevet informeret om, at den var brugt, da han købte den, men at dømme fra lugten og udseendet var det tydeligvis tilfældet.

Han stak sine hænder ned i lommen og fumlede med de stenhårde rosiner, der lå dernede. De havde kostet 10 sølvstykker hver. Lidt dyrt for en rosin, syntes han nok, men det var åbenbart en del af standard-udrustningen.

Han så på sine venner og forsøgte at komme i tanke om, hvor han kendte dem fra.

»Jeg tror, det er her, det starter …«

* * *

I det fjerne hørte de en stemme råbe:
ȯhhh … Hallo, vent lidt, jeg glemte noget!«

Scenariet er blevet omtalt som mere en setting end et scenarie, og det tror jeg er meget rammende. Jeg glæder mig stadig til den dag en eller anden tager tråden op og skriver scaneriet til settingen.

Lige ud ad Landevejen består af 4 PDF-dokumenter:
- Dungeonmasters Guide (10½ Mb)
-
Metamasters Guide (11 Mb)
-
Dungeonmasters Handout 34 Kb)
-
Metamasters handouts (½ Mb)

Fik jeg nævnt at der er to spilledere?

Tintin og den forsvundne spilleder
TODFS er et spilleder og scenarieløst rollespilsscenarie skrevet til Fastaval 2002:

Det kunne blive til Tintin og Jernkronen, Tintin og Kapløbet om Nordpolen, Tintin og den Magiske Cirkel, Tintin og Forsøget, Tintin i Vietnam, Tintin og Gåden om Atlantis eller Tintin og den forsvundne Vikingeskat.

Kun en ting er sikkert: Tintin, Kaptajn Haddoc, Professor Tournesol, Dupont og Dupond samt Terry tager endnu en gang på eventyr. Hvad der sker er op til spillerne, der sammen skaber og udspiller et Tintin-album.

Fortælleskelettet deler det ansvar spilledern normalt har ud de deltagerne og sikrer dermed at fortællingen ikke løber løbsk. Fortælleskellettet hjælper til med at stive fortællingen af uden at tage magten fra de 6 deltagere.

Scenariet havde delt succes pÃ¥ Fastaval. De hold hvor spillerne magtede opgaven [og brød sig op ideen] kørte det der ud af i højeste gear. De hold hvor det gik galt, gik det til gengæld helt galt…

Download scenariet i PDF-format (1 Mb).

De Fremmede
De Fremmede er et alternativt fantasy-scenarie skrevet til Fastaval 2002:

Hver gang tunnelen drejede blev den gode duft af lejrbål og brændt kød svagere. Oppakningen var ikke tung at bære på men alligevel følte Råber sig som en vigtig person når han hankede op i sin vadsæk. Han havde også fået et nyt spyd.

Råber havde, som den største, insisteret på at gå forrest, selvom både Hvidtand og Skulker havde grinet ad ham.

“Vi er jo ikke en gang ude i ingenmands-tunnelerne endnu, dit drog!”, havde Hvidtand sagt mens han smilede sit trælse hvide smil. Skulker havde bare grinet og kastet en lille sten efter trællen, som gik bagerst med den store bylt soveskind.

Tunnelen blev bredere og fremme kunne Råber se de to sidste vagtposter. De unge blev mødt med brede grin og skulderklap da de gik forbi dem, og Råber følte endnu en gang det store ansvar der hvilede på hans skuldre. Det var deres job at hente den nye Vogterske. Hvis det gik godt var de sikret en plads blandt de voksne ved bålet.
…og sÃ¥ skulle han endelig se MÃ¥nevand igen efter to Ã¥r hos Rødryggene.

“De Fremmede” foregÃ¥r i et stammesamfund, hvor en lille gruppe af stammens yngste er blevet udvalgt til at foretage en rejse til nabostammen, for at hente en ung lovende shaman tilbage til landsbyen.

Download scenariet i RTF-format (650 Kb).

System[0]
System[0] var mit bud pÃ¥ et regelløst rollespilssystem, eller et sæt regler for systemløst rollespil. Noget i den retning. Det indeholder en grundig vejledning i kvalitativ personbeskrivelse samt nogle retninglinier for hvorledes man kan bruge terninger, med alt hvad de indebærer af spænding og uforudsigelighed, uden at samtidig bruge tal og “stats”.

I forge-sprog bruger det en blanding af karma- og fortune-resolution og egner sig klart bedst til narrativistisk rollespil. SÃ¥dan dér…

System[0] er skrevet engang før århundredeskiftet. Så vidt jeg ved, er der ingen andre end mig som nogensinde har spillet med det.

Læs System[0].

Lammer – et socialt terningespil for slagsbrødre
Jeg fandt på Lammer sammen med den flinke Henrik Auken på Fastaval 97 eller 98. Det kan kun betegnes som det ultimative drukspil. Det er for nutiden hvad gladiatorkampe var for romerne. En slags Fightclub til den danske mentalitet. Kort sagt går det ud på at slå hinanden på skuldrene.

Læs Lammer.