Eller tanker over hvorfor Amerikanerne i deres fortællespil, er så optagede af, at alle skal bestemme lige meget over fortællingen.
Inspireret af diskusionerne om reward-systems og forskellen mellem Forge-traditionen og den skandinaviske freeform (som jeg primært kender gennem den danske fortælle-tradition og sekundært gennem Vi Åker Jeep spil – jeg kender slet ikke den norske tilgang) har jeg gjort mig nogle tanker omkring spilbalance, belønning og spiller-typer.
Den fyrretyvende våbenmester er netop død, og den sorte røg stiger til vejrs fra Citadellet i Kejserpaladset. Portene åbner sig mod de 4 verdenshjørner og snesevis af budbringere ridder ud i hver deres retning.
Traditionen tro skal der vælges en ny våbenmester blandt rigets største helte.
Denne artikel er en præsentation af en ide Max Møller og jeg havde til et fastaval-scenarie for 3 år siden. Da vi ikke har fået og nok heller aldrig får rykket på det, tænkte jeg, at jeg ville smide det ud i det offentlige domæne. Så kan det være vi kan sparke bolden rundt mellem os, og måske gøre det til noget som kunne blive et lille spil.
For nyligt tillod en stakkels knægt sig, at præsentere et rollespil han havde designet på Rpgforum. Han blev straks beskyldt for ikke at have fundet på noget nyt. Han kunne ikke svare ordentlig på hvad spillet handlede om. Lang diskussion fulgte.
“Man skal kravle før man kan gå“, tænkte jeg og så tilbage på de mange spil jeg gennem tiden havde designet. Skuffe-produktioner der aldrig kom så langt at de blev trykt, distribueret eller bare spillet. Spil jeg lavede for min egen fornøjelses skyld. Havde jeg haft nogen dybere tanker med dem andet end hvor sejt det ville være at lave sit eget system?
Denne artikel er en gannemgang af dem jeg husker og tankerne bag dem.