Lammer ©

Et socialt terningespil for to eller flere personer, af Henrik Auken og Anders Skovgaard-Petersen

Grundide: Folk sidder omkring et bord og slår hinanden.
Overblik: Spillerne skiftes til at slå en terning for at se om de rammer. Hvis de gør, kaster de en skades-terning for at se hvor hårdt (og hvordan) de skal slå hinanden. Derefter slår de hinanden.
Remedier: For at spille lammer skal man bruge:

- en kopi af reglerne (specielt er "Fumle"- og "Luxus Lammer"-tabellerne vigtige)
- En almindelig Scatter-terning fra Games Workshop (Du ved dem med fire pile og to sigtekorn på). Alternativt kan man her anvende en almindelig terning, hvor 5 og 6 tæller som et "Hit" eller en ludo-terning, med globus og stjerne som "Hit"
- en helt almindelig terning
- lidt øl eller lignende skader heller ikke, samt evt. en førstehjælpskasse...

"2-Spiller"-versionen: De to spillere sætter sig inden for rækkevidde af hinanden, med at et bord (eller lignende) til at rulle terningerne på. De skiftes til at køre turen igennem, og slår på den anden.
"Mange-Spiller"-versionen De to spillere sætter sig inden for rækkevidde af hinanden, med at et bord (eller lignende) til at rulle terningerne på. De skiftes til at køre turen igennem, og slår på de andre. (Skiftesvist til højre og venstre)
Turen: En tur i Lammer består af 3 faser; ToHit, SkadeRul og selve Udførelse. Den første genneføres af alle, mens de to andre kun udføres hvis man klarer den første:
ToHit: Man kaster ToHit-terningen (Scatter-terningen) en gang. Hvis den viser et "Hit" (et sigtekorn, eller 5 eller 6 på en almindelig terning...forvirret?) må man gå videre til SkadeRul'et...
SkadeRul: Man kaster nu den almindelige terning for at se hvor hårdt (og hvorledes) man skal slå modstanderen. Slår man 2, 3, 4 eller 5 er der tale om et almindeligt slag. Hvor hårdt fremgår her:

2Let Dask
3Hårdt Dask
4Let Lammer
5Lård Lammer

Slår man derimod en 1'er eller en 6'er har man scoret henholdsvist en Fumle eller en LuxusLammer (der må i det tilfælde gerne råbes højt).

Fumle: Ved en 1'er kaster man nu en almindelig terning, og konsulterer

Fumle-tabellen:

1Bagslag: Slaget kikser. Du skal give dig selv en ordentlig lammer på låret.
2Refleksen: Du har ramt din modstanders nerve. Hans arm flekser ufrivilligt ud efter dig. Modstanderen må tildele dig en lammer (Slå skade som normalt, og ja, han kan også Fumle!).
3Ømt håndled: Du skader dit håndled under slaget, og skal derfor den næste runde trække 2 fra SkadeRul'et (med 1 som det laveste), eller (alternativt) slå med den forkerte hånd (kaldet en Off Hand).
4Møbelbankeren: Du laver så pinligt et slag at de ser dig nødsaget til at banke dit hoved hårdt ned i bordet (eller tilsvarende hård overflade).
5Murbankeren: Du misser dit mål, og rammer derfor muren. Slå din hånd hårdt ind i muren.
6Vatarmen: Du strammer ikke din hånd ordentligt da du slår, og får derfor et ordentligt vap over fingrene. Din modstander må svirpe dig over din fremstrakte hånd.

LuxusLammer: Ved en 6'er kaster man både en ToHit-terning (Scatter-terningen igen...hvis man bruger en almindelig terning tæller 1-4 som en pil og 5-6 som et "Hit") og en almindelig, og konsulterer

LuxusLammer-tabellen:

Pil + 1Karateslaget: Med udstrakt hånd leverer du et håndkantslag til din modstanders kulder.
Pil + 2Nakkedraget: Med en flad og slap hånd vapper du din modstander over nakken.
Pil + 3Sømandsbrystet: På din modstanders brystkasse gnubber du hans ribben med dine knoer (går også under navnet Vaskebrædtet).
Pil + 4Øreknipseren: Di knipser din modstander på hans øreflip (også kandt som Twinkie).
Pil + 5Vaskeskindet: Med et hårdt greb med begge hænder omkring din modstanders håndled vrider du hans hud som et vådt vaskeskind (også kendt under navnet Fransk Manchet)
Pil + 6Elefantfoden: Du stamper din modstander over hans fremstrakte fod.
Hit + 1Patvrideren: Du tager fat om din modstaners brystvorte og vrider den lidt (Mådehold!...det kan være en af de slemme!)
Hit + 2Bolle-finten: Med løst håndled svirper du din modstander over bollerne (kun for erfarne spillere...og mænd!). For piger findes varianten: Babse Vapseren
Hit + 3Dobbeltlammeren: Stående overfor din modstander leverer du hav (synkront) et slag med hver hånd (på hans skuldre eller lår).
Hit + 4Kno-lammer: Du leverer en hård Lammer, men med den ene kno skubbet lidt frem i forhold til de andre. (Bemærk! Normalt slåes lammere med knoerne på linie).
Hit + 5Røvsparket: Du losser din modstander i hans foroverbøjede røv.
Hit + 6Ægget: Du slår din modstander let oven i hovedet med din kno.

Hvem dømmer om et slag er korrekt? Lammer dømmes normalt af spillerne selv, således at de i enighed fastsætter om et givet slag er for hårdt (eller for blødt). Hvis det første dømmes som værende tilfældet, får offeret lov til at svare igen. Er det andet tilfældet, må det prøves igen.
Nogle gange spiller man også med en dommer, der (i fællesskab med tilskuere og spillerne selv) dømmer kampen. Hans opgave er mest at regulerer spillets voldsomhed.
Hvordan vinder man? Lammer spilles efter KnockOut-princippet. Spillere forlader spillet efterhånden, indtil kun en er tilbage. Man forlader spillet hvis man ikke ønsker at gennemføre en Fumle, hvis man ønsker at trække sig før udførelsen af et slag eller hvis man ikke er i stand til at fgennemføre sin tur.
Er der en dommer med, kan han dømmer folk ud af spillet.
Disclaimer: Forfatterne understreger at spillet indeholder materiale der kan virke stødende. Lammer er et 100% organisk produkt, uden tilsætningsstoffer af nogen art. Anbefales ikke til spillere under 14 år (eller over pensionsalderen). Forfatterne tager intet ansvar for eventuelle skader pådraget under afspilning af Lammer (på fastaval 98 skete følgende skader: 1 brækket håndled, 1 forstuet skulder, 1 stk. ødelagt bordplade samt utallige længevarende blå mærker). Ligeledes understreges det at ingen dyr kom til skade under produktionen. Eventuelle hentydninger i spille, til personer, levende eller død, er ganske utilsigtede. Reproduktion er tilladt med tydelig kildeangivelse, og da kun i satirisk øjemed. Krænkelser af copyright og ophavsret er snyd...øv bøv! Anbefalet spilletid ikke over 30 min uden pause. Misbrug medfører øget chance for blå mærker. Sundhedsministeriet anbefaler max 45's Lammer om ugen. Fumle- og LuxusLamnmer-tabellen kan udviddes efter behov. Kopier må laves. Hvis dine papbrikker er blevet væk, eller mangler i kassen, kontakt da din forhandler. der er ikke brugt rigtige æg til lammer. Pas på Salmonella!
Ophav og tak Lammer er lavet af Anders Skovgard-Petersen og Henrik Auken for Bagmanden design. Bagmanden har ophavsretten.
Forfatterne takker (i tilfældig rækkefølge): Playtesterne ved Fastaval 98, deltagerne i konkurrencen, vinderen (Årets Lammer 1998: Christian Sørensen), Ask Aggers lillebror for en moralsk sejr, Palle Schmidt for tegninger (og Bolle-finten), utallige fulde Lammers-spillere på gangene ved baren samt selvfølgelig Fastaval TV.
Tilbage til [rodekassen]

 

"Får du lammere nok? Ja, jeg gik rundt og troede jeg gjorde, men min skulder mente noget andet"

Advanced Lammer ©

Diverse udviddelser til Lammer (Basic):

Advanced Lammer AL er diverse alternative regler, foreslået af fans over hele verden. Har du også et forslag, så mail til post@bagmanden.dk
DoubleLammer Doublelammer er for de mere hårde hunde. her kastes der 2 ToHit-terninger. Dette øger selvfølgelig chancen for et Hit, men indføre også DobbeltSlag'et (Når begge terninger viser "Hit"). DobeltSlag'et giver et plus til SkadeRul'et, og øger dermed chancen for en LuxusLammer. Slår man 6 i SkadeRul'et under et DobbeltSlag må man slå 2 LuxusLammere!
TrippelLammer, etc. Flere terninger kamn tilføjes efter samme princip, hvilket åbener mulighederne for TrippelSlag, QuardrippelSlag og så videre...
Tilbage til [rodekassen]